Nye regler for skiltning i Solrød Center skal sikre, at centeret fortsat fremstår som et indbydende center med gode indkøbsmuligheder.

Butikkerne i Solrød Center må nu skilte mere end tidligere. Byrådet har vedtaget at samle reglerne for områdets facader og skiltning under ét og samtidig åbne op for en række nye muligheder.

Målet er at gavne handlen i centeret, fortæller borgmester Niels Hörup:

– Solrød Centerforening har udtrykt ønske om at det fremadrettet kunne blive muligt at opsætte reklame og fælles organiseret skiltning for centret, så centret bliver mere synligt, og det imødekommer vi nu med de nye regler, siger Niels Hörup.

Skal ikke søge om alt
Så længe reklamerne ikke fylder mere end 20 procent af vinduet og ikke er oppe længere tid end seks uger, så må butikkerne i Solrød Center nu reklamere for egne varer uden, at de først skal ansøge om det.

Det er en af nye muligheder, som det nye regelsæt for skilte og facader i centergaden giver butikkerne. Samtidigt får de blandt andet også mulighed for at sætte større fælles standerskilte og markiser overgadeplan.

Det nye regelsæt, som også indeholder retningslinjer for, hvad de forretningsdrivende kan forvente at få tilladelse til som for eksempel størrelse, farver, indhold, placering og belysning af skilte.

De nye regler for facader og skiltning i Solrød Center

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.