Kom forbi Solrød Kommunes ’Affaldscafé’ og få svar på alle dine spørgsmål om den nye affaldsordning.

Hvornår bliver mit affald hentet?

Hvordan bliver mit affald genanvendt? Hvor rent skal affaldet være? Det er nogle af de mest stillede spørgsmål i forbindelse med, at alle borgere i Solrød Kommune skal i gang med en ny affaldsordning den 1. marts 2020.

Er der noget, som du mangler svar på?

Så kan du komme forbi den gamle kiosk ved Solrød Strand Station, hvor Solrød Kommune holder ’Affaldscafé hver torsdag kl. 15-17 fra den 20. februar til og med hele marts.

Her vil Affaldsteamet være behjælpelige med bl.a. at besvare dine spørgsmål eller få printet en tømningskalender, så du har overblik over, hvilke dage din skraldespand bliver tømt.

Alle er velkomne til at kigge forbi til en snak om affald.

Hvis du vil vide mere om affaldsordningen, så kan du klikke ind på www.solrod.dk/affald2020 eller følge ’Solrød Affald 2020’ på Facebook for løbende information og gode råd.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.