Der var stor spørgelyst fra borgere i chatten, da Solrød Kommune afholdt kommunens første digitale borgermøde, som mange havde valgt at klikke ind på.

I alt omkring 270 borgere kiggede med på skærmen i løbet af de to timer, hvor Solrød Kommune mandag den 30. november 2020 for første gang prøvede kræfter med et digitalt borgermøde. Kommunen havde således inviteret borgerne til at deltage i borgermødet om lokalplanen for et muligt nyt biogasanlæg via et link på kommunens hjemmeside.

Mødet blev ledet af kommunaldirektør Henrik Winther Nielsen, der svarede på flere spørgsmål og gav resten af spørgsmålene fra borgerne videre til borgmester Niels Hörup og relevante medarbejdere fra Solrød Kommune samt en konsulent fra Envidan, der tilsammen udgjorde panelet. Og indtrykket hos både Solrød Kommunes administration og borgmesteren er, at den nye borgermødeform var en succes.

Der var stor spørgelyst fra borgerne i chatten, og i panelet gjorde vi vores bedste for at give nogle grundige og fyldestgørende svar. Jeg synes, vi kom vidt omkring i emnerne, og for at prøve at imødekomme den store interesse, der er for projektet, gik vi også langt ud over, hvad et borgermøde om lokalplanforslag rummer af emner,” siger borgmester Niels Hörup, som samtidig anerkender, at der naturligvis er forskellige holdninger til projektet:

De fakta, som Solrød Kommune som myndighed oplyser om, er naturligvis sandfærdige. Det er helt fair, at vi har forskellige holdninger til projektet, og jeg hilser altid en demokratisk debat velkommen – det er, når meninger brydes, at vi bliver klogere – men fakta er altså fakta,” siger Niels Hörup.

Her kan du se borgermødet

Hele borgermødet blev optaget, og Solrød Kommune har lagt hele optagelsen ud på www.solrod.dk under ‘politik’ og ‘borgermøder’, hvor en samlet udgave af chatten også kan findes.

Du kan også klikke her og se videoen.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.