80 procent af dagpengemodtagerne i Solrød Kommune bookede selv deres samtaler med jobcenteret i juli. Det gør Solrød til en af de hurtigste kommuner til at implementere selvbooking.

For nogle måneder siden fik dagpengemodtagerne i Solrød Kommune mulighed for selv at booke deres samtaler med jobcenteret.

En helt ny optælling viser, at dagpengemodtagerne har taget rigtig godt imod tilbuddet, og der er sket en eksplosiv stigning siden april måned, hvor kun 6 procent benyttede sig af tilbuddet, idet næsten 80 procent har booket deres samtaler selv i juli måned.

Dermed ligger Solrød på en flot 6. plads på listen over, hvor hurtige jobcentrene i Østdanmark har været til at få indført selvbookede samtaler.

Jobcentret har gjort ekstra meget ud af at orientere borgerne om selvbooking som mulighed, og der er sendt personlige breve ud til alle, ligesom jobkonsulenterne informerer ved hver eneste samtale.

Selvbooking bliver obligatorisk fra 1. september, så i Solrød er vi godt rustet til det nye digitaliseringstiltag.

 

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.