Hvert år deltager tusindvis af børn i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen, og nu går det løs igen.

Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer sammen med Biblo.dk endnu en gang alle børn i alderen 7-14 år til at dele deres læselyst i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen. Det er nemt at deltage: Meld dig til på Solrød Bibliotek, læs 3 bøger og skriv en kort anmeldelse, aflever anmeldelsen på biblioteket og vælg en de mange lære gavebøger.
Du kan også lægge din anmeldelser på biblo.dk og være med i konkurrencen om mange fede præmier. Du kan deltage i Sommerbogen frem til d. 24. august.

Bag konkurrencen står Biblo og landets folkebiblioteker, som sammen arbejder hen imod Sommerbogens fornemmeste opgave – nemlig at fastholde børns lyst til at læse og dermed øve læsefærdighederne i den lange skoleferie. Sidste år deltog tusindvis af børn fra hele landet, der i alt lavede 16.301 boganmeldelser og dermed var med til at slå det rekordhøje antal anmeldelser fra året før.

”Det bedste ved at vinde Sommerbogen var nok at vide, at der jo også var mange andre dygtige anmeldere, der havde skrevet ind, men at det lige var mig, der havde vundet… Det var ret vildt. Og det var også fedt at kunne fortælle det til alle dem jeg kendte” Frida, 11 år, vinder af Sommerbogen 2018

biblo.dk er der daglige bogpræmier på højkant til de heldige, og derudover findes der 5 hovedpræmievindere, når konkurrencen af slut, som hver får 5 minutter til at tømme en boghandel.
Det er Biblos redaktion og bibliotekarer, der vurderer anmeldelserne, og udvælger de allerbedste, som kåres til hovedpræmievindere.

Børn inspirerer børn

Sommerbogen handler om at motivere børnene til at fordybe sig i læsningen, hvor det i højere grad er på eget initiativ, frem for fordi en dansklærer fortæller dem, at de skal. Det handler også om at dele sine læseoplevelser med andre børn og blive en del af et læsefællesskab, hvor man kan lade sig inspirere både på biblioteket og af de andre anmeldelser på biblo.dk og få nye idéer til spændende ferielæsning.

FAKTA:

Sommerbogen har kørt som landsdækkende læselystkampagne siden 2012 og startede endnu tidligere på lokale biblioteker.

Biblo.dk er folkebibliotekernes trygge onlinebibliotek og community for børn på 7-14 år.
Der er 50.000 profiler på biblo.dk, og der ligger over 100.000 anmeldelser, primært lavet af børn.

I samarbejde med: Bog & Idé, Gyldendal, Carlsen, Høst & Søn Alvilda og Tellerup

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.