Torsdag d. 21. november kl. 17-18 gæster forfatter Benjamin Lamberth Solrød Bibliotek og Kulturhus og fortæller om sin roman Datahelten.

Kom med på tur gennem den globale digitale slagmark, hvor IT-giganterne slås om vores opmærksomhed og information med grusomme konsekvenser for almindelige mennesker, der kommer i klemme i datakrigen.

Foredraget kredser om, hvordan vi bliver overvåget, bestjålet og manipuleret på sociale medier og giver inspiration til en større bevidsthed om vores tilstedeværelse online.

Det giver stof til eftertanke om, hvorvidt det er os, der bruger sociale medier eller det er de sociale medier, der bruger os.

Det er gratis at være med i videnscaféen, men kræver tilmelding på www.solbib.dk

Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.