Postkort fra den store verden. En fotoudstilling med billeder af grafiker og fotograf Mads Henriksen

Mads Henriksen har fra sin ungdom arbejdet med fotografi. Han har fotograferet analogt og selv fremkaldt sine billeder i mørkekammeret. Det analoge kamera er for mange år siden skiftet ud med et digitalkamera, og fremkaldelsen foregår nu ved computeren.
Mads Henriksen begyndte tidligt at arbejde eksperimentelt med fotografi og denne interesse har han bibeholdt. Han har været aktivt medlem i Køge Fotoklub i ca. 25 år. Hans billeder har været med på utallige udstillinger som er blevet arrangeret både gennem fotoklubben og privat.
Gennem de sidste 12 år har Mads Henriksen rejst vidt omkring for at fotografere miljø og natur. “Postkort fra den store verden” er Mads Henriksens 3. udstilling på Solrød Bibliotek. I sommeren 2009 udstillede han fotografier fra Cuba, hvor størstedelen af billederne bestod af hans unikke panoramabilleder. Sommeren 2011 udstillede han igen på biblioteket. Denne gang med billeder fra Indien og Nepal.
“Postkort fra den store verden” er en samling farverige billeder fra forskellige verdensdele med både portræt- og landskabsfotografi. Der er fotos fra Indien, Nepal, Istanbul, Skotland, Grækenland og Cuba. Billederne er printet på lærred i store formater.

Der afholdes fernisering lørdag den 2. juli 2016 kl. 11 til 13 på Solrød Bibliotek

Udstillingen er åben i bibliotekets åbningstider frem til og med d. 4/8.
Et større udvalg af Mads Henriksens billeder kan ses på hans hjemmeside: www.scorpios.dk

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.