Tirsdag d. 9. marts kl. 10.30-11.15 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til en online litterær pause. I en tid hvor det kan være svært at fordybe sig, hvor læselysten måske er gået i stå, eller hvor behovet for nærvær er helt i top, så griber vi fat i fænomenet guidet fælleslæsning.

Guidet fælleslæsning er helt enkelt en oplæsning af tekster i en mindre gruppe, hvor deltagerne sammen taler om, hvad de får ud af teksterne.

Bibliotekarerne, Rikke og Sif, har fundet en håndfuld sangtekster, som vi vender og drejer som samtalen skrider frem. Det kræver ingen forberedelse eller særlige egenskaber at være med til guidet fælleslæsning.

Det eneste du som deltager skal, er at byde ind med hvad teksterne får dig til at tænke på, og nyde den litterære pause.

Arrangementet foregår digitalt, så vi sikkert kan mødes hver for sig. Du kan deltage via en tablet, mobiltelefon eller pc.

Tilmeld dig på www.solbib.dk senest mandag d. 8. marts kl. 12. Efter tilmelding udsendes et link og praktiske og tekniske detaljer. Der medfølger en udførlig vejledning og vi er klar med teknisk hjælp, hvis det driller.

Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.