Thailand er mange danskeres drømmedestination og med rigtig god grund. Der er strande og sol for familierne, der er elefanter for børnene og eventyr for de unge rygsæksrejsende og andre oplevelseshungrende.

Onsdag d. 3. december kl. 19.00 kommer eventyrer og globetrotter Nikolaj Witte til Solrød Bibliotek og holder foredrag om Thailand.

Nikolaj Witte har rejst Thailand tynd og i foredraget tager han tilhørerne med dybt ind i Bangkoks storbyjungle, ud på byens flod og ind i templerne.
Oppe i nord skal vi på motorcykeltur ud i bjergene blandt stammerne og se junglen, der dækker den Gyldne Trekant. Vi skal se Chiang Mais enestående gamle templer, og på vej sydpå skal vi forbi de gamle hovedstæder Sukhothai og Ayutthaya. Vi skal også besøge elefanterne, Dødens Jernbane og se aber før vi ender i det dejlige solrige syd, hvor Nikolaj Witte giver sine bud på, hvor man finder de perfekte strande, ensomheden under palmerne, festerne og den bedste mad. Vi skal også opleve at Sydthailand er mere end afslapning for nationalparkerne byder på store oplevelser.

Et foredrag for alle der drømmer om at se eller gense dette fantastiske land.

Billetter á 50. kr. kan købes på solkultur.nemtilmeld.dk

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.