Sommertid er ferie tid og ferietid er læsetid for hele familien.

Mangler I inspiration til sommerlæsningen, vil Solrød Bibliotek og Kulturhus gerne hjælpe jer med en overraskelsespose fyldt med gode læseoplevelser.

Det eneste I skal gøre, er at sende en mail til solbib.voksen@solrod.dk

I mailen skal du blot skrive din alder og lidt om hvad du gerne vil læse, fx krimier, sjove bøger, historiske romaner eller uforpligtende strandlæsning. Skal vi finde bøger til familiens børn, så skriv om det er til en dreng eller pige, hvor gamle de er, og om det skal være til højtlæsning eller selvlæsning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan ønske specifikke bøger, men det kan være, du har en yndlingsforfatter eller -bog, så kan vi finde noget der ligner. Du kan udover bøger også ønske at få blade, tegneserier eller lydbøger.

Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.