Programmet for efterårets arrangementer på Solrød Bibliotek er netop udkommet og der er masser af  gode tilbud for både børn og voksne.

Du kan tage dine børn eller børnebørn med til flere børneteater- og musikforestillinger. Der er kreative farverige fredage, hvor I kan hygge jer med at lave bl.a skrotrobotter, smykkeskrin eller julegaver.

Biografklubber for børn er et nyt tiltag på biblioteket, og børn og deres voksne kan opleve, hvordan en 3D-printer fungerer.

For voksne lægger vi ud med et spændende foredrag ”Det gode liv”. Den kendte læge og foredragsholder Jerk W. Langer fortæller om hvordan vi med små justeringer af vores liv kan få det betydeligt bedre. Coach Susanne Worm vil booste vores selvværd og Allan Mylius Thomsen kommer og gør os klogere på Arbejdernes København.

Bogcafe´ med ideer til bøger der luner og sang på Spil Dansk Dagen er også en mulighed.

Hent et program på biblioteket eller se det på Solbib.dk, hvor du også kan tilmelde dig eller købe billetter til bibliotekets mange arrangementer.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.