Du har mulighed for at opleve alsidig farverig billedkunst

Solrød Kunstforening udstiller i OJD Hallerne den 9. og 10. oktober 2021

De mange aktive kunstnere slår dørene op til vor efterårsudstilling. Mange malerpensler og spartler har været i gang, og vi glæder os til at præsentere både akrylmalerier og akvareller i 2 etager i OJD Hallerne, Lerbækvej 18, Solrød Strand.

Det bliver en farverig alsidig oplevelse med mange forskellige motiver og teknikker. Det være sig naturalistiske billeder og abstrakte billeder. Et stort udvalg der kan pirre nysgerrigheden og skabe indre billeder og vække glæde.

Har du lyst til at opleve kunst i Solrød og høre mere om at male, er det i disse dage, du kan få mulighed for det hos os. Der er mange muligheder for gode oplevelser og også for et godt køb.

Vi har fri entre fra kl. 10.00 til 16.00 begge dage.

Det vil glæde os at se jer, og vi har kaffe og kage klar på Lerbækvej 18, Solrød Strand.

Kilde: Solrød Kunstforening

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.