Onsdag d. 25. november kl. 14-15.30 vil Jørgens Ledstrup alias Den Syngende Konsul give koncert for Solrøds borgere i Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Den Syngende Konsul har tidligere gæstet biblioteket med sine foredrag om hans liv i tjeneste for Danmark til Spil Dansk, syng julen ind og fællessangarrangementer.

Jørgen Ledstrup, alias Den Syngende Konsul har arbejdet som attache og konsul i den danske udenrigstjeneste i over 23 år i mange forskellige dele af verden. Han har samtidig begejstret med sin smukke lyriske tenor i lande som: Venezuela, Filippinerne, Mexico, Saudi Arabien, Australien Tjekkiet, og – selvfølgelig – Danmark.

Jørgen Ledstrup vil, som altid, blive akkompagneret af Sofus Kornebæk ved klaveret.

Der er gratis tilmelding til koncerten på www.solbib.dk

Koncerten er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter i Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.