Du kender sikkert lægen Jerk W. Langer fra bl.a. fra Go´Morgen Danmark, Aftenshowet og TV2-slankeprogrammet ”En kur der dur”, Ude&Hjemme og Ekstra Bladet.
Nu kan du møde Jerk på Solrød Bibliotek tirsdag d. 13. september med foredraget ”Det gode liv”

Selvfølgelig skal vi passe godt på kroppen. Men man kan godt blive træt af de mange løftede pegefingre om hvordan vi skal leve vores liv, og hvor er det dog svært, at navigere rundt i junglen af kostfanatikere og motionsnørder og indpasse de mange råd i en travl hverdag.

Jerk W. Langer fortæller, hvordan du med få justeringer kan få et bedre liv. Viser, hvordan man let bevæger sig mere i hverdagen. Optimerer spisevanerne uden afsavn. Finder de bedste kosttilskud. Slanker sig uden sult. Sover bedre og stresser mindre. Får masser af energi. Samt erstatter sygdomme og skavanker med 15 ekstra leveår i fuld vigør.
Undervejs kommer vi op at stå, får mange praktiske råd, et par gode grin, samt et venligt skub bagi. Ingen tomme løfter, men reel viden og konkrete løsninger, samt god lejlighed til at stille spørgsmål.

Jerk W. Langer er læge, forfatter, maratonløber og en af Danmarks mest benyttede eksperter vedrørende sundhed, motion og kost. Han har skrevet adskillige bøger om sundhed og kost og i næste uge udkommer Jerks seneste bog ”21 Helbredende Dage med antiinflammatorisk kost”

Billetter til foredraget ”Det gode liv” på Solrød Bibliotek tirsdag d. 13. september kl. 19.00 koster 75 kroner og kan som sædvanligt bestilles på bibliotekets hjemmesidesolbib.dk

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.