Sommerferien er slut og efteråret står for døren. Det betyder genopstart for Solrød Biblioteks åbne IT-cafe mandag d. 1.september.
Hver mandag kl. 10 – 12 står et hold af frivillige klar til at give starthjælp til lige netop det IT-problem, du måtte have – stort eller småt.  Måske er du nybegynder og usikker på, hvad du skal gøre med computeren, når du har tændt den. Eller måske er du den, der altid sidder ved siden af og ser på, at andre bruger computeren, men ville i virkeligheden gerne selv? Så kig forbi!

Holdet af frivillige IT-guider tilbyder individuel assistance og hjælpen tilpasses den enkelte.

Bibliotekets IT-café er åben for alle og der kræves ingen tilmelding.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.