Onsdag d. 27. november kl. 10.30 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til barselscafé om babyers søvn.

Sundhedsplejerske Anette Theil fortæller om søvn hos de allermindste. Oplægget vil have fokus på babyers normale søvnudvikling og hvad man som forældre kan forvente.

Anette Theil kommer med input til gode rutiner og vaner allerede tidligt i din babys liv. Der er fx tips og tricks at få, hvis din baby powernapper og kun vil sove 30-40 min. ad gangen.

Og råd at hente til at stoppe natamningen og stadig sikre at baby får, hvad der er brug for. Anette Theil har en baggrund som sundhedsplejerske gennem 18 år og har desuden en Master i sundhedspædagogik.

Barselscafeen er Solrød Bibliotek og Kulturhus’ tilbud til nybagte forældre. Her byder vi på hyggelige aktiviteter og interessante foredrag for forældre med babyer.

Her er der plads til at møde andre forældre og få ny inspiration med hjem. Spædbørn og tumlinger er meget velkomne i barselscaféen, og der vil være plads til både at amme, lege, trøste og skifte ble.

Billetter koster 50 kr. og købes på www.solbib.dk

Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.