Socialdemokratiet har en klar målsætning om at vinde borgmesterposten i Solrød Kommune, og tirsdag den 5. oktober præsenterede Socialdemokratiet deres valgprogram for 2022 – 2025 under sloganet SOLRØD KAN MERE.

Solrød Kommune er et godt sted at bo, men hvis Solrød kommune i fremtiden skal kunne levere en høj service for alle borgere og en stærk økonomi, er der behov for nye politiske løsninger. Derfor udfordrer Socialdemokratiet det mangeårige venstrestyre i kommunen.” siger socialdemokratiets borgmesterkandidat Jonas Ring Madsen

Det er afgørende for Socialdemokratiet, at det kommunalpolitiske arbejde kommer tættere på borgerne. Borgerne skal inddrages på nye måder for at give bedre løsninger i fremtiden. Solrød Kommune er en lille kommune, og det bør skabe muligheder for en bedre dialog, end det er tilfældet i dag.

Den nuværende politiske ledelse har smidt arbejdshandskerne, og der er knaster i det lokale samarbejde både med borgerne og internt i byrådet. Det kræver en fornyelse og nye politiske løsninger. Den opgave kan vi løfte, og vi håber, at vælgerne i Solrød Kommune vil vise os den tillid ved det kommende kommunalvalg d. 16. november” siger socialdemokratiets borgmesterkandidat Jonas Ring Madsen i forbindelse med præsentationen af socialdemokratiets valgprogram for den kommende valgperiode.

Solrød Kommune står overfor store udfordringer. Vi bliver flere ældre som får brug for støtte og pleje i fremtiden, derfor skal hjemmeplejen fornyes, og det skal være slut med kontrol og tidstyrani. Men der bliver også flere seniorer der kan bidrage aktivt. Det giver udfordringer i den fremtidige boligpolitik. Solrød Kommune får brug for mange flere seniorboliger. Det er grunden til at Socialdemokratiet har et mål om 400 nye seniorboliger.

Klimaudfordringen er en vigtig lokal opgave. Vi skal være i front med nye løsninger omkring energiforsyning og energispareprojekter. Solrød har gode forudsætninger for at være i front med den opgave, Derfor skal vi også være ambitiøse i den kommende valgperiode. Derfor er vores overskrift for det kommende arbejde”. SOLRØD KAN MERE. ” siger socialdemokratiets borgmesterkandidat Jonas Ring Madsen”

Socialdemokratiet lægger ti mærkesager frem i valgprogrammet som fx ny organisering af ældreplejen, stærke dagtilbud, en folkeskole i særklasse og så skal støjen ned og naturen prioriteres op.

Så kender vælgerne vores prioriteter. Men vi er naturligvis parate til samarbejde for at skabe gode lokale løsninger. Det bliver bydende nødvendigt i den kommende periode, siger socialdemokratiets borgmesterkandidat Jonas Ring Madsen. Mød ham og de øvrige socialdemokratiske kandidater på gader, stræder og vælgermøder i løbet af valgkampen,

Valgprogrammet kan læses på JonasRing.dk/politisk-program eller på Socialdemokratiet i Solrøds hjemmeside.

Kilde: Jonas Ring Madsen

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.