“Formand for Liberal Alliances Ungdom Køge Bugt, Regine Hjort Hovmøller har d. 21. december valgt at trække sig fra sit virke som formand for foreningen. “Jeg begræder hendes valg, men respekterer hendes beslutning. Jeg takker for et godt samarbejde, og ønsker hende alt det bedste fremover” siger næstformand Jonathan Elmer Hjordt. Den nu afgåede formand forklarer sin afsked med Liberal Alliances Ungdom således: “Jeg er nået til den erkendelse, at jeg ikke længere kan støtte LAUs politik. Det har været en gradvis proces, hvor jeg har følt, at jeg dag for dag, har rykket mig længere og længere, væk fra LAUs politik. Jeg har haft sværere og sværere ved, at forsvare politikken ikke kun overfor mig selv, men også overfor andre. Det har været en svær beslutning, men jeg er fuldt ud afklaret med den.” Jonathan Elmer Hjordt sidder som konstitueret formand frem mod generalforsamlingen som finder sted d. 16. februar.”

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.