Frederik Enevoldsen er blevet valgt som ny folketingskandidat for Socialdemokratiet i Greve/Solrød kredsen.

Selv med sin unge alder på 23 år er politisk arbejde ikke fremmed for Frederik Enevoldsen, der til daglig er ungdomskonsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og før det har erfaringer fra både Danske Gymnasiers Sammenslutning og Uddannelsesalliancen, hvor Frederik blandt andet var med til at organisere demonstrationer med titusindvis af deltagere. Sidenhen har det faglige arbejde betydet meget for ham, både nu i FH, men også tidligere som ungdomsorganiser i HK.

”Med valget af Frederik får vi en kandidat med et stort politisk talent, der allerede har vist, at han med hjertet på rette sted kæmper for sagen”, siger en meget glad kredsformand Michael Esmann og fortsætter: ”Vi skal bruge tiden frem til folketingsvalget til at vise borgerne i Greve og Solrød, at Frederik skal være deres repræsentant på Christiansborg”.

Frederik Enevoldsen er også glad og siger: ”Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, som jeg ydmygt går til. Jeg ser frem til at møde en masse i både Solrød og Greve. Coronaen sætter selvfølgelig sine begrænsninger for, hvad der lader sig gøre lige nu, men på trods af det, er jeg klar til sammen med kredsen at vise borgerne i Solrød og Greve hvorfor de næste gang skal sætte deres kryds ved Socialdemokratiet

Socialdemokratiet i Greve/Solrød kredsen valgte på sit ordinære repræsentantskabsmøde den 2. november 2020 Frederik Enevoldsen som kredsens folketingskandidat. Valget til folketinget skal senest holdes grund-lovsdag 2023.

Kilde: Finn Larsen

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.