Hr. Ivar Haugaard-Hansen Venstre, bringer i lokalaviserne en lang og snørklet forklaring på årsagen til at venstre ikke kan/vil sænke grundskylden i Solrød.

Han angriber mig for at gøre mig til talsmand for lavere skat, en rolle jeg naturligvis gerne tager på mig, da det er skadeligt for alle husejere, at der intet gøres og det er en kamp jeg gerne tager.

Først tak for hans lange tekniske redegørelse af vores komplicerede skattesystem, for det medgiver jeg ham at det er.

Men et indviklet skattesystem kan og må aldrig blive den enkelte borgers problem, og det er simpelthen for let købt, at bebrejde systemet for vores høje skatter.

Venstre havde magten i 10 år – hvis systemet er så dårligt, kunne Venstre havde ændret det.

Det er fuldstændig korrekt, at det vil koste kommunen penge at sænke grundskylden, det er Liberal Alliance helt bevidst omkring og vi er villige til at finde pengene og gjorde det også i forbindelse med budget forhandlingerne 2015.

Det bliver ikke på bekostning af folkeskolen, de ældre eller vores daginstitutioner, men på bekostning af bureaukrati.

Vi vil fjerne unødig kontrol og dokumentation og bruge de penge der her frigives, på blandt andet at sænke grundskylden, hvilket ved et ansættelsesstop (undtagen elever) kunne give 8 mil.

Venstre i Solrød anerkender at grundskylden er et problem, men mener det skal løses fra Christiansborg.

På Christiansborg siger Venstre også at grundskylden er problematisk, men her mener man, det skal løses ude i kommunerne.

I Liberal Alliance er vi usikre på, om Venstre reelt kæmper for lavere grundskyld.

Liberal Alliance siger det samme i kommunerne som vi siger på Christiansborg: Grundskylden skal sænkes. Og vi kæmper begge steder for at det skal ske. Det ville klæde Venstre ikke at sende aben videre, men forholde sig til virkeligheden.

Både i kommunerne og på Christiansborg.

Jeg vil kæmpe imod det uretfærdige i ejendomskatte systemet, jeg læner mig ikke bare tilbage og giver alle andre skylden, nej jeg tager fat og stiller op til folketingsvalget 2015.

DET er sund fornuft

Se mere på www.henrikboye.dk

 

Henrik Boye

Byrådsmedlem i Solrød

Folketingskandidat på Sjælland (nr. 2 på listen)

Liberal Alliance

 

 

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.