Kom og lad os nyde den danske sommer på en dejlig tur til den fredede del af Staunings Ø.

Her har fuglene siden april haft fred for mennesker og hunde, mens de har ruget årets kuld ud. Nu er ungerne fra reden og såvel ungfugle som voksne fugle fouragerer i lagunen sammen med fugle på vej sydpå fra nordligere egne. Alle skal være i gode foderstand inden den lange rejse sydpå til vinterens opholdssteder.

Vores guide Bjarne Bo Jensen forstår at krydre de faglige oplysninger med gode huskeregler og små anekdoter. Vi mødes på P-pladsen ved Jersie Strandpark d. 21. juli kl. 9.00. Kør ind fra rundkørslen i krydset Jersie Strandvej/Parkvej. Fra P-pladsen går vi gennem klitterne langs lagunen ud til sydspidsen af Staunings Ø, hvor de store flokke af rastende og fouragerende vadefugle tydeligt ses. Mon vi igen i år ser havørn?

Husk lidt at drikke undervejs, hvis det er varmt og ikke mindst kikkert og evt. fotoapparat.

Det er gratis at deltage i turen, der varer ca. 3 timer.

Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne!
Kontakt: solroed@dn.dk

Følg os på Facebook: DN Solrød eller www: dn.dk/solroed

Kilde: DN Solrød

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.