En skøn weekend på Jyllandsringen er vel overstået og vi må indrømme, det kunne nok ikke være gået bedre.

ITG-Racingteam ankom til Jyllandsringen fredag aften og var klar til tidtagningen lørdag morgen.

ITG-Raceren bedste tid var: 1.22.661, som var lidt dårligere end sidste års tidtagning på 1.21.982 – Tidtagningen gik godt, men både ITG-Raceren og fører skulle lige finde hinanden igen.

Heat nr. 1 startede kl. 16.35 og ITG-Raceren skulle starte som generel nr. 13 og nr. 2 i klassen. – ITG-Raceren kom godt fra start og da heatet sluttede, lå ITG-Raceren på en generel 9.plads og en flot 1. plads i klassen, med bedste tid: 1.20.645 – Første heat var vundet og der var sat max point ind på “kontoen”. Men for at vinde Grandprixet, skulle der også køres gode placeringer hjem i heat nr. 2 og 3.

Søndag kl. 10.45 skulle 2. heat køres – ITG-Raceren havde en startplacering som nr. 11 . Der er spænding i hele ITG-Racingteam, kunne de gøre det flotte resultat, fra første heat, igen eller.? –

Starten gik og ITG-Raceren kom godt fra start og efter hård kamp, lykkes det ITG-Raceren at komme i mål som generel nr. 6 og nr. 1 i klassen – JUHUUU……. Bedste tid: 1.20.393, som er det hurtigste tid ITG-Raceren har kørt på Jyllandsringen.

Tredje og sidste heat skulle køres, søndag kl. 17.30. ITG-Raceren var kommet i mål som nr. 1 i heat nr. 1 og 2. Spændingen var uudholdelig, skulle det endelig lykkes.? – Hvis ITG-Raceren krydsede målstregen som nr. 3 eller bedre, ville første pladsen være hjemme.

ITG-Raceren havde en start placering som nr. 8 og kom igen rigtig godt fra start….

ITG-Racingteam startede i 2013 og vi kørte vores første løb d. 13-08-2013. – drømmen var født.

ITG-Racingteam skulle være sjovt, og så ville vi vinde en første plads.

Det har været rigtig sjovt, men der skulle gå 7 år eller 94,26 måneder eller 2869 dage eller 68.856 timer eller 4.131.360 minutter, før det endelig lykkes – men lykkes gjorde det – ITG-Raceren kørte over målstregen som generel nr. 8 og nr. 1 i klassen.

ENDELIG.

Det kunne, som sagt ikke være gået bedre, men det kunne heller aldrig være gået uden verdens bedste sponsorer – Crew og følgere.TAK.

Kilde: ITG RACING TEAM

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.