Cand. jur. Helle Østergaard Stisen er ny chef for Børn og Unge Rådgivningen i Solrød Kommune.

Mandag den 1. marts 2021 kan Solrød Kommune byde velkommen til 49-årige Helle Østergaard Stisen som kommunens nye chef for Børn og Unge rådgivningen (BUR).

Et enigt ansættelsesudvalg har således valgt at pege på cand. jur. Helle Østergaard Stisen ud af et kvalificeret ansøgerfelt på 17 ansøgere til stillingen som chef for BUR.

Helle Østergaard Stisen har en bred ledelseserfaring fra flere kommuner og har senest været Familiechef i Frederiksberg Kommune. Før det har Helle Østergaard Stisen bl.a. været leder af Socialcentret i Faxe Kommune og chef for Metode og Praksis i Ankestyrelsen.

Helle er en erfaren leder med en stærk faglig viden inden for det brede felt af arbejdsopgaver, der er i BUR. Jeg er meget glad for, at Solrød Kommune bliver Helles næste arbejdsplads, og vi glæder os alle til samarbejdet og byder Helle velkommen som ny chef for BUR her i Solrød Kommune,” siger Jesper Reming Tangbæk, direktør i Solrød Kommune.

Jeg glæder mig meget til at starte som chef for BUR i Solrød Kommune og som det allerførste at møde medarbejdere og ledere. Med afsæt i byrådets ambitiøse vision og pejlemærker er der allerede taget skridt til flere spændende udviklingstiltag på det specialiserede børne- og ungeområde. Jeg ser meget frem til at tage del i arbejdet med at sikre den fortsatte udvikling af området sammen med medarbejdere og ledere i BUR, men også i tæt samarbejde med kommunens skoler og daginstitutioner“, siger Helle Østergaard Stisen.

Helle Østergaard Stisen overtager stillingen efter Poul Edvard Larsen, der i december måned fratrådte sin stilling efter otte år hos Solrød Kommune.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.