Greve Kommune har lanceret den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø, hvor man kan ansøge om byggetilladelse og løbende følge sin ansøgning på nettet.

Nu kan Greveborgere søge om byggetilladelse på nettet. Greve Kommune har lanceret den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø, hvor man kan ansøge om byggetilladelse og løbende følge status på ansøgningen.

Byg og Miljø guider brugeren sikkert igennem hele ansøgningsprocessen og giver løbende information om, hvor langt man som ansøger er i forløbet. Man sparer på den måde tidskrævende indhentning af ekstra dokumentation, som man måske ellers ikke ville være opmærksom på.

”Jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde borgere og professionelle her i Greve at ansøge om byggetilladelse på nettet via Byg og Miljø”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Henrik Stuckert. ”Jeg forventer, at det vil blive en fordel for ansøgerne, når systemet af sig selv beder om nødvendig dokumentation. Det gør det samtidig lettere for byggesagsbehandlerne at tage fat på sagen.”

Byg og Miljø tilbyder brugerne en digital projektmappe, hvor man hele tiden kan holde øje med, hvor langt kommunen er med at behandle sagen. Her kan man også vælge at få en e-mail, når der er nyt i sagen.

Byg og Miljø dækker hele bygningsreglementet, så løsningen henvender sig til både borgere og virksomheder. Byg og Miljø indeholder også kort, som trækker på fællesoffentlige data.

Se den digitale selvbetjeningsløsning på www.greve.dk/byg

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.