I 2009 åbnede Nybom Vine i Solrød. Dengang lå forretningen i Solrød Center, hvorefter den sidenhen flyttede til Stevns.

Sidste år vendte Nybom Vine tilbage Solrød – denne gang i form af en franchise aftale, som
Nicoline Nybom havde indgået med Martin Truberg Jensen.

Siden marts 2020 har Martin drevet Nybom Vine Solrød på Solrød Strandvej 100. Nicoline
fortæller, at samarbejdet har været fantastisk, men at Martin har fået tilbudt sit drømmejob,
som er en chance han ikke kan sige nej til, og derfor overtager Nicoline selv forretningen pr.
1. marts 2021.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til Solrød! Som mange ved, så har jeg en
uddannelse indenfor restaurationsbranchen, som efterfølgende er krydret med en
sommelieruddannelse. Jeg har mere en 25 års erfaring med mad- & vinsammensætning, og
jeg glæder mig til at komme tilbage og gøre det, som jeg gjorde da det hele startede for snart
12 år siden – nemlig at hjælpe de lokale med at finde den perfekte vin.

Nybom Vine repræsenterer i dag 15 agenturer fra flere forskellige steder i verdenen. Disse
agenturer er nøje udvalgte, og vil alle være at finde i butikken sammen med mange andre
spændende vine, spiritusser, chokolade, lakrids samt accessoires i form af blandt andet glas.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for vinarrangementer.

Foruden Nybom Vine Solrød driver Nicoline virksomhederne Nybom Vine Copenhagen på
Vesterbrogade 35, som ligeledes er en detailbutik samt Nybom Vine ApS som står for
importen, salg til HoReCa og webshoppen på nybomvine.dk

Nybom Vine Solrød vil fra marts måned have følgende åbningstider:

  • Onsdag-fredag kl. 10:30-18.00
  • Lørdag kl. 10.30-15.00

Kilde: Nicoline Nybom

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.