7.december samler Lions Solrød ind til årets julekurve.

Lions Solrød har en mangeårig tradition for at udbringe julekurve i vores kommune til familier, der har det svært økonomisk.

Og i år giver vi alle muligheden for at være med til give en eller flere varer til julekurvene.

Lørdag den 7. december vil Lions Solrød derfor opstille den omvendte indkøbsvogn i Superbrugsen i Havdrup og i Meny i Solrød Center i tidsrummet 1000-1300.

Så kan man som kunde købe og betale en vare, og efter kasselinien kan man derefter lægge den i Lions indkøbsvogn.

Så sørger vi og forretningen for, at varen indgår i årets julekurve.

Skulle man være i tvivl om, hvad der indgår i en sådan julekurv, er der udarbejdet en ”Indkøbsseddel” samt opstillet et sandwich skilt med vareforslag.

Og er man stadig i tvivl, kan man donere et beløb på Mobilpay 96204 med teksten ”julekurv”.

Og naturligvis står Lions Solrød ved indkøbsvognen. Så kan man også få en snak med dem.

Den omvendte indkøbsvogn er et koncept, som Lions klubber over hele Danmark i denne weekend bruger for at hjælpe vores medborgere, som har det svært økonomisk.

Vi håber, at I tager godt imod indkøbsvognen.

Kilde: LIONS Solrød

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.