Lørdag den 27. marts 2021 er det igen tid til den årlige kompostdag, hvor borgere i Solrød Kommune kan hente gratis kompost på ARGOs genbrugspladser.

Nu har du igen mulighed for at hente gratis kompost til at forbedre jorden i din have. ARGO afholder den årlige kompostdag lørdag den 27. marts 2021 på deres genbrugspladser, hvor alle borgere i Solrød Kommune kan hente gratis kompost.

Kompostdagen vil blive afviklet under kontrollerede forhold med opmærksomme pladsmedarbejdere. Vi opfordrer til, at du husker at holde god afstand til andre besøgende og overholder de gældende retningslinjer for Covid-19. For at undgå kødannelse opfordrer vi desuden til, at du gerne kommer i ydertimerne.

Du skal huske at medbringe egen skovl og kost til at afhente komposten.

Åbningstider og pladser for kompostdagen lørdag den 27. marts 2021:

Køge Genbrugsplads kl. 9.00 – 17.00
Roskilde Genbrugsplads kl. 9.00 – 17.00
Viby Genbrugsplads kl. 9.00 – 17.00

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.