75-året for Danmarks befrielse markeres i landets kirker på forskellig vis. Pga. coronavirus er aktiviteterne dog stærkt nedtonet i forhold til de oprindelige planer – også i Solrød.

I Solrød Sogn kimes der mandag den 4. maj kl. 20-21 med klokkerne i Solrød Strandkirke og Solrød Kirke.

Det kan høres over det meste af Solrød og se det som en opfordring til at tænke tilbage på den aften, frihedsbudskabet lød.

Frihedsbudskabet var den meddelelse, der blev givet i BBC’s danske udsendelse fredag den 4. maj 1945 kl. 20.36 om, at Danmarks besættelse var afsluttet med de tyske troppers overgivelse til feltmarskal Bernard Montgomery.

De fleste kender budskabet, som indledes med den kendte gong-gong-lyd – om ikke andet fra tv-serien Matador.

Tirsdag den 5. maj lægger præst Charlotte Gravesen blomster ved mindestenen for befrielsen uden for Solrød Strandkirke.

Det og hendes korte tale kan efterfølgende ses på kirkens Facebookside.

Kilde: Solrød Sogn

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.