Der er fuld gang i tilmeldingerne til det traditionsrige Lillebror Lotteri, hvor børn og unge fra lokale foreninger og skoler kan slå to fluer med et smæk ved at støtte Børnehjælpsdagens arbejde og tjene penge til fælles udstyr eller oplevelser.

Hvert salg af et Lillebrorlod til 20 kroner giver 8,50 krone direkte til klubben eller klassen – og det kan nemt løbe op i rigtigt mange penge. Til eksempel stod de unge deltagere fra Dragør Boldklub tilbage med titlen ‘bedste sælgere’ og en indtjening på 45.568 kroner i 2015. Det kan man immervæk få en del fodboldtrøjer og oplevelser for!

”Vi oplever år for år, at de unge sælgere kan gøre en stor økonomisk forskel for deres klub eller klasse, hvis de får den rette opbakning fra lokalområdet. Men det handler ikke kun om penge. Lotteriet kan også bidrage til læring om social ansvarlighed, fordi børnerne gennem lodsalget hjælper andre børn”, fortæller Anne Nielsen, der er koordinator af lotteriet i Børnehjælpsdagen.

SALGSSTATISTIK: Se, hvem der deltog i sidste års Lillebror Lotteri i jeres lokalområde

Bestil lodder og vær med fra start

Tilmelding til Lillebror Lotteriet 2016 er startet og sker via Børnehjælpsdagens hjemmeside www.bhd.dk

Det koster ikke noget at bestille eller efterbestille lodder. Klassen eller klubben bestemmer selv, hvor meget tid de vil sætte af til lotteriet. Lodsalget skal bare finde sted inden for perioden 17. marts til 16. maj 2016.

Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde for de anbragte børn og unge, der bor på en døgninstitution eller hos en plejefamilie i Danmark.

LÆS MERE: Kort om Børnehjælpsdagens lotterier

Særlige gode muligheder for indtjening i disse kommuner

Lillebror Lotteriet har siden start mødt stor landsdækkende opbakning, men enkelte kommuner havde få eller ingen sælgere i 2015. Der er således mindre konkurrence og særlige gode indtjeningsmuligheder for lokale skoleklasser, idrætsforeninger, ungdomsklubber m.v. i følgende kommuner: Billund, Fredericia, Gribskov, Haderslev, Hillerød, Ikast-Brande, Langeland, Middelfart, Odder, Rebild, Struer og Tønder.

BILLEDMATERIALE (download nederst)

* Øverst: Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri appellerer bredt, og tilmeldingerne kommer fra lokale skoleklasser, spejdergrupper, ungdomsklubber og idrætsforeninger. Grafik: Børnehjælpsdagen.

* Lotteri-arket 2016: Lodderne sidder på et halvmåneformet ark og er skrabelodder, hvor køberne straks kan se, om de har vundet.

FAKTA

Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn (0-17 år) og udsatte unge (18-23 år) i Danmark.

Den danske hjælpeorganisation styrker børnenes / de unges kompetencer, fysiske og mentale robusthed gennem projekter og aktiviteter, der finder sted over hele landet.

Målet er at gøre børnene og de unge mere parate til at stå på egne ben i voksenlivet.

Sidste år fik 9.453 børn og unge på børnehjem og i plejefamilier glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen

——–

I alt er cirka 11.000* børn og unge (0-17 år) anbragt uden for hjemmet. 60 % af alle anbragte børn i Danmark bor i en plejefamilie.

I alt er cirka 2300* udsatte unge (18-22 år) i efterværn, der er en kommunal foranstaltning efter endt anbringelse. Tallet dækker over efterværn i døgnophold.

En anbringelse kan skyldes mange forskellige årsager, men typisk har barnet været udsat for omsorgsvigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom i familien.

*Seneste tal fra Ankestyrelsen, 2014 – udgivet i 2015.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.