Menighedsrådet i Havdrup er i gang med at omdanne nogle af de 11,6 hektar præstegårdsjord til rekreativt område, som skal blive til glæde for havdrupperne. Og pludselig en dag fik de et uventet bidrag til deres projekt:

Solrød Kommune fejrer 50 års jubilæum i år. I den anledning opfordrede kommunen foreningerne til at skabe fest omkring jubilæet.

Danmarks Naturfredningsforening i Solrød greb opfordringen, og da de samtidigt hørte om Havdrup kirkes projekt, henvendte de sig til Havdrup kirke.

”Vi vil gerne være med til at skabe natur på agerlandet i Havdrup som foreningens bidrag til jubilæumsfejringen. Hvad siger I til det?”

”Det forslag greb præst Kristine S. Hestbech jo med begge hænder, og nu er vi i gang med at plante læhegn”, ler Jens Garde, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening, afdeling Solrød. ”Vi havde 5-6.000 kr til projektet, og i dag planter vi 4 rækker med 575 træer i alt. Det drejer sig om 18 forskellige træsorter, heriblandt hassel, vildæble og kirsebær. Træerne skal være læhegn for den beplantning, som Havdrup Menighedsråd skal i gang med i løbet af de næste par år.

Kilde: Havdrup Kirke

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.