Vi vil gerne vise hvordan man kan få mere insekt- og fuglevenlig natur ud af et lille stykke græsrabat.

Vi er 4 familier der har været sammen om projektet, og håber at vi kan inspirere andre til lignende projekter.

Solrød kommune har via en pulje til “Forskønnelse af Solrød Kommune” givet et væsentligt økonomisk bidrag til projektet, og vi har til gengæld givet vores arbejdskraft.

Vi mener selv at vi har opnået et smukt resultat, der bare bliver smukkere i de kommende år, hvor de vilde smukke blomster får rigtigt godt fat.

Så kom og få en snak med os om hvordan vi har gjort det, og om hvordan mulighederne er for at søge om økonomi til det.

Lørdag den 26/09-2020, fra kl. 10-12 “Fra kedelig græsrabat til insekt- og fuglevenligt giftfrit område”

Det er på Svenstrupvang i Havdrup.
Gå/kør ned ad Svenstrupvang fra Nylukkevej eller stierne, så kan man ikke undgå at se hvor det er.

Man behøver ikke at være Havdrupborger for at deltage, alle er velkomne.

Vi giver en kop kaffe og en kage, og vores Borgmester får lov at klippe den grønne snor.

Kærlig hilsen Liselotte, Milton, Lene, Thomas, Dorte, Ole, Benedikte og Egon

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.