Havdrup Brugsforening kunne endelig, efter næsten 5 måneders forsinkelse, tirsdag den 25. august 2020 afholde den årlige generalforsamling.

Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til de gældende Corona regler, så der var god afstand mellem deltagerne i generalforsamlingen og der blev ikke, som normalt serveret smagsprøver på hvad butikken formår i mad og drikke, noget der var fuld forståelse for blandt de fremmødte medlemmer.

Formand, Tonny Lauridsen, fortalte om de arrangementer der har været gennem det sidste år, herunder flere vellykkede børnearrangementer, fælles morgenkaffe for alle kunder og medlemmer og det traditionsrige nytårs event, hvor bestyrelsen hilser på medlemmer og kunder over et glas champagne og kransekage.

Desværre kunne han også fortælle om flere arrangementer der har måttet aflyses, pga. Corona.
Det blev også nævnt, at butikkens køling er udskiftet, naturligvis til varmepumper, fra en lokal leverandør, udskiftningen var nødvendig og valget af varmepumper skyldes hensynet til klimaet. En tanker der flugter fint med Coops klimaindsats, som bl.a. betyder at Coop over de næste 10 år planter, hvad der svarer til 1400 fodboldbaner, ny skov, 10 forskellige steder i landet.

Uddeler Thomas Eggebrecht kunne berette om en virksomhed er er i god gænge, med et engageret personale og sorte tal på bundlinjen, efter nogle år hvor store afskrivninger har trukket resultatet ned.

Han kunne også berette, hvordan medlemmer og kunderne har bakket godt op om butikken, så godt at der kan ses en øget strøm af kunder i butikken, også hen over sommeren hvor vi normalt ser en vis ferietræthed, for Havdrup Brugsforening en positiv effekt af Corona, hvor folk er blevet hjemme i Danmark.

Uddeleren kunne desværre også fortælle, at gourmetaftenen og høstfesten desværre er aflyst i år, vi kan ikke risikere, at Havdrup Brugsforening kan blive et Corona Hotspot. Det traditionsrige ”vinlagersalg” vil måske blive gennemført, på en Coronasikker måde.

Alt i alt en god generalforsamling, men bestyrelsen glæder sig til vi næste år, forhåbentlig kan gennemføre som vi plejer.

Formand for Havdrup Brugsforening – Tonny Lauridsen

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.