”Det kan godt være at kirken er lukket og låst, men det skal ikke forhindre os i at fejre gudstjeneste om søndagen”, siger præsten i Havdrup, Kristine Stricker Hestbech.

Så hver søndag i denne tid vil Havdrup Kirkes klokker ringe kl. 10.55-11.00, hvorefter Kristine, oppe fra tårnet, vil synge ”I østen stiger solen op” og lyse velsignelsen over land og by.

Tanken er at folk, hjemme fra deres hus eller lejlighed, på søndag kl. 11.00, stiller sig udenfor og synger ”I østen stiger solen op”.

”Så er vi sammen – hver for sig, og spreder glæde og smil og fællesskab!

Hvis ikke I kan lide at synge så klap og råb God Søndag til naboen”, smiler Kristine.

Kilde: Havdrup Kirke

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.