I samarbejde med RenNatur var FDF Havdrup rundt og samle affald. “Det ligger naturligt i tråd med det at være FDFer, at være en del af projekt RenNatur. Et projekt hvor vi kan værne om naturen, hjælp hinanden og gøre en forskel.”
FDF Havdrup havde ansøgt om en af de udbudte ruter i Solrød kommune og vi var så heldige at få en lokal rute. Der er samlet affald fra Solrød landsbykirke til Yderholmvej, Tykmosevej, Ørnesædevej, hele det grønne område omkring Hallen, samt fra skolen og til og i Gl. Havdrup.
Det var positivt at opleve at det ikke ligefrem flød med affald, men der var stadig rigeligt at få i sækkene.
FDF Havdrup modtager kr. 3000 for indsatsen som bliver brugt på aktiviteter i denne sæson.
FDFerne mødes hver onsdag klokken 16:45 i Borgen, Bryggerivej 21 og slutter samme sted klokken 18:15. Der er aktiviteter målrettet alle mellem 5 og 18 år. Voksne er naturligvis også velkommen til at komme og give en hånd med.
Kilde: FDF Havdrup
Deltag i debatten