Her i sensommeren plejer børn og unge fra FDF Havdrup at komme rundt i byen for at sælge lodsedler.

Grundet Corona, har vi valgt en anden løsning i år. En løsning vi håber i alle vil støtte op om, udtaler Mia Elberfeldt Schøler, der er en af de nye ledere i kredsen. I år sælges lodsedlerne online og blandt andet ved SuperBrugsen i Havdrup.

Det er vigtigt for os, at ingen føler sig utrygge ved, at der kommer en FDFer og ringer på døren udtaler kredsleder Susanne Alveen Schmidt. Pengene for salg af lodsedler går til at kunne skabe endnu flere gode oplevelser for børn og unge.

Der vil være fysisk salg af lodsedler ved SuperBrugsen i Havdrup og i Solrød Center, onsdag den 2. september og 7. oktober i tidsrummet 17:00 til 18:30

Online via mobilpay 22022. Når der handles online, er det muligt at få leveret det ønskede antal lodsedler direkte i sin postkasse eller modtage en video, hvor FDFerne skraber dine lodsedler og I sammen kan se om du har vundet. Husk at skrive i bemærkningen på mobilpay hvilken løsning I ønsker.

Prisen er kun kr. 30,- pr stk og 5 stk for kr. 150,-

FDF Havdrup mødes hver onsdag klokken 16:45 til 18:15 med udgangspunkt fra kredshuset ”Borgen”, Bryggervej 21 i Havdrup.

Læs mere på hjemmesiden FDF.dk/Havdrup eller på fb.com/fdfhavdrup

Kilde: FDF Havdrup

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.