Claus og Phillip Due lagde for 2 år siden en strategi om at være større på Sjælland indenfor de mærker de forhandler i dag. Overtagelse af PM Olsen i Slagelse er led i denne strategi.

For 2 år siden lagde Claus og Phillip Due en strategi om at være større på Sjælland indenfor de mærker som de i dag forhandler i deres 3 butikker i henholdsvis Køge, Roskilde og Store-Heddinge. Med overtagelsen af PM Olsen på Ndr. Ringgade 1 i Slagelse fra den 1. oktober i år, er første trin i denne strategi på plads, og Gunner Due Biler får i handlen endnu et bilmærke tilføjet, nemlig Citroën, som sammen med Opel bliver de mærker, som Gunner Due Biler fremover forhandler fra adressen i Slagelse.

– Strategien lagde vi fordi vi jo ved, at der er fremtiden bliver større behov for investeringer, bl.a. på grund af flere og flere el-biler, digitalisering o.s.v. Disse investeringer bliver jo udnyttet bedre i jo flere afdelinger vi har, siger Claus Due, der er adm. direktør.
Jess Andersen, indehaver af PM Olsen, har i mere end 40 år forhandlet Opel – ligesom mig selv – og vi har et rigtig godt venskab, så både Jess og vi er sikre på, at vore forretninger matcher hinanden rigtig godt, siger Claus Due.

Gunner Due Biler lejer sig ind i lokalerne på Ndr. Ringgade, der har næsten samme størrelse som forretningen i Køge, og efter overtagelsen vil der blive foretaget forskellige moderniseringer, som medarbejderne, der alle bliver overtaget, kan glæde sig til.

– PM Olsen er en forretning, der er anerkendt langt udenfor Slagelses bygrænse, og det er med god grund. Det er en sund virksomhed med et dygtigt og dedikeret personale, som vi glæder os til at samarbejde med, siger Claus Due.

– Eftermarkedsdirektør Torben Lindblad får også Slagelse som sit ansvarsområde, mens salgsansvarlig for Slagelse-afdelingen bliver Claus´ søn, Christian Due, som vi har stor tiltro til kan øge det samlede salg i Slagelse, siger Phillip Due – og det familieejede selskabs udvikling vil i fremtiden være i hænderne på Claus Due, Phillip Due og Christian Due.

Kilde: GUNNER DUE BILER

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.