Gigtforeningens Midtsjællandskreds inviterer til foredrag om rygsmerter.  Kom og hør Bjarke Hansen, læge og ph.d.-studerende i MR og lændesmerter ved Parker Instituttet, reumatologisk afdeling, Frederiksberg Hospital.  De fleste mennesker får lændesmerter på et eller andet tidspunkt i livet.  Mange mennesker vil formentlig tænke at ”det onde må ud”, og kan derfor ikke forstå, hvorfor deres læge ikke har henvist til operation.  Selvom det kan være ubehageligt og smertefuldt, har flere års forskning vist, at det som regel ikke er farligt at have smerter i ryggen.

Foredraget vil også forsøge at beskrive nogle af de diagnostiske udfordringer læger og behandlere har, og prøve at give indsigt i, hvorfor lægerne i mange tilfælde ikke kan finde ud af, hvad rygsmerterne skyldes.

Nogle tænker, at årsagen til lændesmerter er slid i ryggen og man derfor skal passe på med at bruge sin ryg – men sådan er det ikke nødvendigvis altid. Hvor er rygforskningen i dag, og hvorfor skal vi vænne os til begrebet ”aldersforandringer i ryggen” i stedet for slidgigt – og hvad kan du selv gøre for at lindre og forebygge lændesmerter?

Foredraget foregår tirsdag den 29. april kl. 19.00 – ca. 21.00.

Sted: Asgård Skole, Teatersalen, Norsvej 2, 4600 Køge (nabo til Køge Sygehus)

Alle er velkomne, medlemmer af Gigtforeningen samt ikke medlemmer.  Husk venligst: Vi beder om entré ved indgangen. Er du medlem af Gigtforeningen får du rabat på denne.

Tilmelding til Birthe Bøge, tlf.: 5666 1821 eller mail: birthe-lykke@mail.dk

Deltag i debatten
Del.

Skriv en kommentar