Menighedsrådet i Havdrup fortsætter med at omdanne præstegårdsjord til rekreativt område til glæde for både kirken og havdrupperne.

Da først Danmarks Naturfredningsforening, afdeling Solrød, havde plantet læhegnet i april, gik det stærkt med at gå i gang med næste fase, som er etablering af frugtlunden.

Planteplanen viser projekt med læbælte og frugtlund.

Præst Kristine S. Hestbech deltog selv: ”Mandag den 11. maj har vi fået plantet 2 tdr. land til med frugt- og bærtræer og sat areal af til kirke under åben himmel og shelterplads.

Vi har gravet og plantet i polarvind og sol, så det skulle gå stærkt for at undgå udtørring af rødderne. Det har været en fornøjelse at arbejde med de to anlægsgartnere fra Birkely, Hans Henrik og Christian.

Nu skal det hele have lidt regn, så græsset kan spire og alle planterne få fodfæste”.

Kilde: Havdrup Kirke

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.