Mangfoldighedsrådet i Greve sætter fokus på danskernes tro

Gennem næsten 1000 år har kristendommen dannet grundlag for gammeldanskernes kultur og langt de fleste af disse er medlem af Den danske Folkekirke.

Hvis man som udlænding bosætter sig i Danmark kan det imidlertid være svært at finde ud af, hvad den enkelte tænker om sin tro og hvordan danskernes religion kommer til udtryk.

Ved et arrangement i Hundige Kirke vil sognepræst Michael Rønne Rasmussen forsøge at belyse spørgsmål som: – Hvordan kom kristendommen til Danmark? – Hvad kendetegner kristendom og kirke i Danmark? – Hvordan kommer den kristne tro til udtryk hos den enkelte? – Og hvad foregår der egentligt i kirken?

Arrangementet, der er særligt rettet imod udlændinge, flygtninge og nydanskere er arrangeret af arbejdsgruppen bag oprettelsen af et Mangfoldighedsråd i Greve og afholdes torsdag den 28. januar i fra kl. 19.30 – 21.30 i Hundige Kirke, Eriksmindevej 20.

Arrangementet er gratis

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.