Drop ind og få dit barn døbt

Er dit barn ikke blevet døbt pga. restriktioner under corona, kan du få det gjort til drop in-dåb lørdag den 2. oktober kl. 10-14 i Solrød Strandkirke.

Her står præsterne Charlotte Gravesen, Carsten Mølgaard Hansen og Mona Møberg Larsen klar til at døbe dit barn – uanset om barnet er tre eller 18 måneder og vokset ud af dåbskjolen.

Vi formoder, at der er mange børn, som ikke er blevet døbt, da deres forældre ikke har haft mulighed for at holde fest bagefter. Vi synes, at børnene skal have mulighed for at blive døbt, og derfor tilbyder vi en mere uformel drop in-dåb, hvor forældre og barn blot kan møde op på dagen”, fortæller præst Mona Møberg Larsen og fortsætter:

Der kræves ingen tilmelding, men I skal bo i eller have tilknytning til sognet for at få jeres barn døbt i kirken.

Mona Møberg Larsen (i midten), Charlotte Gravesen og Carsten Mølgaard Hansen er klar til at døbe alle de børn, som ikke er blevet døbt pga. corona det seneste år.

Efter dåben får I en børnebibel med hjem og lidt at spise og drikke i konfirmandlokalerne.

Praktiske oplysninger (sættes i en faktaboks)

    • Hvis I har fælles forældremyndighed, skal I begge to være til stede til dåben. Hvis en af jer er forhindret, skal den anden have skriftligt samtykke med for, at barnet kan blive døbt.
    • Hvis du har ene forældremyndighed, skal du underskrive en tro og love-erklæring på, at det er korrekte oplysninger, du giver os.
    • Der skal være mindst to og højst fem faddere, og hvis forældrene står fadder, skal der være to ud over forældrene.
    • Vi skal have navne og adresser på fadderne, og den der bærer/svarer på barnets vegne.

Velkommen til ny praktikant i Solrød Sogn

Cand.theol. Mathilde Roer Nielsen er den 1. september startet i fem ugers praktik hos præst Charlotte Gravesen. Mathilde har læst teologi i seks år på Københavns Universitet og går nu på pastoralseminaret, hvor man lærer at være præst.

I kan møde mig i kirken i ugerne 35-36 og 45-47, hvor jeg vil deltage i Tirsdagscaféen, dåbs-, begravelses- og vielsessamtaler og undervise konfirmander. Den 5. september og 14. november står jeg for prædiken og nadver ved gudstjenesterne i Solrød Strandkirke. Jeg forventer, at disse uger bliver lærerige, livsbekræftende, hyggelige og måske også overvældende, men jeg glæder mig”, fortæller Mathilde Roer Nielsen.

Hun er 25 år og kommer fra det, hun kalder et kulturkristent hjem. Religion har altid trukket i hende – først Bibelens fortællinger og senere pressede spørgsmål som ”Har kirken haft en indflydelse på samfundets udvikling?” og ”Kan man stadig se kristendommen i staten i dag?” sig på.

Mathilde Roer Nielsen står for prædiken og nadver på søndag i Solrød Strandkirke.

Jeg besluttede derfor at læse teologi, og det var det rette valg, for jeg har nydt det til fulde”, siger Mathilde.

Hun bor på Amager med sin kæreste Mads, en kat og en hund, som hun går lange ture, agility og lydighedstræning med. Derudover er hun kreativ og er vild med at strikke.

Kom og hils på Mathilde, hvis du har lyst i løbet af hendes fem ugers praktik.

Kilde: Solrød Sogn

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.