Fredagstræf – sidste fredag i måneden
Fredagstræf finder altid sted sidste fredag i måneden. Det foregår i de hyggelige rammer i Jersie Sognehus, Birkevænget 40 og er denne gang fredag 29. januar kl. 17.00 med spisning og godt samvær med hinanden. Billetter til spisning (kr. 50,00) skal købes senest onsdagen forinden på Jersie Kirkekontor, Birkevænget 40 eller i Solrød Strandkirke, Mosevej 1.

mad (2) (1)

Mere babysalmesang
Er man interesseret i at deltage i babysalmesang, så kan man bare møde op med sin baby i Jersie Sognehus om tirsdagen kl. 10.30. Næste gang er tirsdag 2. februar.
For mere information, kontakt Birgith Larsen på tlf. 2896 4018

babysalmesang

MAF flyver for livet!
Tirsdag den 9. februar kl. 14.00 kan man komme og lytte til et utroligt spændende foredrag i Jersie Sognehus, Birkevænget 40. Talere er Kamma & Arne Puggaard, som vil fortælle om deres spændende arbejde i Mission Aviation Fellowship (MAF). Arne Puggaard er formand for den danske afdeling af Mission Aviation Fellowship, og han har bl.a. besøgt MAF’s flybaser i Bangladesh, Tanzania og Uganda. Arne Puggaard og hans hustru Kamma viser billeder om MAF’s flymission fra en rejse til Madagaskar.
Lille flyselskab med stor rækkevidde
MAF (Mission Aviation Fellowship) blev startet i England lige efter 2. verdenskrig af kristne RAF-piloter, som så muligheden for at anvende krigsflyene i fredens tjeneste. MAF er i dag en stor international, fælleskirkelig missionsorganisation med afdelinger i hele verden. MAF har 130 fly stationeret i 30 ulande og har ca. 1200 medarbejdere i aktiv tjeneste.
MAF’s formål er ”at give evangeliet vinger”, og dermed forøge kirkernes og de humanitære organisationers rækkevidde, således at så mange mennesker som muligt kan få humanitær hjælp og blive mødt med det kristne budskab.
MAF – flyver for livet
Hvert syvende minut døgnet rundt starter et MAF-fly et eller andet sted i verden for at bringe medicin, nødhjælp, hjælpearbejdere, læger, sygeplejersker, patienter, præster, missionærer og evangelister frem til deres bestemmelsessted. Flyene passerer over ørken, jungle, floder, bjerge eller sumpe – steder hvor transport på landjorden er umulig eller besværlig og tidskrævende. Hver flyvning er ikke en luksus, men en nødvendighed! MAF Danmark blev stiftet i 1989 som en del af denne internationale organisation, og har til opgave at gøre MAF’s arbejde kendt i Danmark, og at indsamle økonomiske midler.

MAF flyver

Brændt butik
Genbrugsbutikken på Solrød Strandvej var desværre udsat for brand imellem jul og nytår. I øjeblikket arbejdes der på, hvornår den velfungerende butik skal åbne igen. Der modtages stadig meget gerne tøj, og modtage-containeren vil stadig være at finde ved butikken.

genbrug

GUDSTJENESTER I JERSIE / KIRKE SKENSVED

Søndag 31. januar kl. 10.30 i Jersie Kirke Højmesse v/Hanne Elisabeth Schmidt m/efterfølgende kirkekaffe Tirsdag 2. februar kl. 14.00 på Christians Have Plejecenter Andagt v/Hanne Elisabeth Schmidt
Søndag 7. februar kl. 10.30 i Jersie Kirke Fastelavnsgudstjeneste v/Christina Inés Wandel
Søndag 7. februar kl. 14.00 i Kr. Skensved Kirke Fastelavnsgudstjeneste v/Christina Inés Wandel

 

 

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.