For 4 år siden åbnede Christina sin lille drømmebutik på Strandvejen med buketter, planter, lidt brugskunst og egne kreative kreationer.

Siden da er butikken vokset med en rasende fart til også at indebære daglige udbringninger, som varetages af 4 chauffører, til hele Storkøbenhavn af egne kreationer og især buketter og gavekasser med blomster og specialiteter er et hit.

Butikken har det sidste års tid haft pladsproblemer i den lille, hyggelige butik og er vokset ud af sine oprindelige lokaler.

Derfor er de netop åbnet op i meget større lokaler på Solrød Strandvej 105, hvor der er blevet mere plads til planter, brugstkunst, tørrede blomster og især et meget større og meget populært område med specialiteter som spiselige lækkerier, vin og lokal øl fra Hoppe Beer i Solrød.

Christina har indrettet en hyggelig lille gårdhave rundt om hjørnet på bygningen, med skønne planter og løgvækster til udendørs. Så nu er der plads til alle kunderne, de tre blomsterpiger og de to ungpiger, som alle er super glade for den nye, større og hyggelige butik.

De har fortsat med den meget populære service med selvbetjening efter lukketid i weekenden, som nu er at finde i gårdhaven. Her kan du i ro og mag finde din blomst/buket og betale på mobilepay.

Denne tillid og service har fungeret nu i 4 år, og det er selvfølgelig noget de bliver ved at tilbyde i Christinas Blomster, som har et godt og tillidsfuldt forhold til sine kunder i Solrød og fra nær og fjern.

Kilde: Christinas Blomster

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.