Årets Bystævne (generalforsamling) afholdes onsdag 10. november kl. 19 hos Café Mormor i Solrød Forsamlingshus. Kom forbi til kaffe og kage og hør mere om årets gang i landsbyen og arbejdet med den nye Helhedsplan for Solrød Landsby.

I sin beretning vil Oldermanden fortælle om de forskellige begivenheder og initiativer, der har været i spil i Solrød Landsby det seneste år. Skatmesteren vil fremlægge regnskab og budget, og forsamlingen vælger medlemmer til landsbylaugets ledelse. Vi vil desuden behandle evt. forslag, som er indsendt til os fra landsbyens beboere.

Hvis du har emner, du ønsker behandlet på Bystævnet, kan du sende dem til Oldermand Kirsten Rathmann senest 27. oktober. Find mere information om bystævnet, regnskab og budget på vores hjemmeside.

Efter afviklingen af det egentlige bystævne vil vi give mulighed for en orientering om og en drøftelse af de fremtidige planer for landsbyen – herunder naturligvis de planer, som Solrød Kommune og andre har for vores landsby.

Det er jo tidligere blevet besluttet, at der skal laves en helhedsplan for landsbyen. Arbejdet med helhedsplanen har været i gang i mange måneder, og inden længe lægges der sidste hånd på det oplæg, som med byrådsvedtagelse snart sendes ud til debat blandt os. På bystævnet kan man høre om planerne samt få mulighed for at drøfte vores initiativer i forhold til planerne.

Vi glæder os til at se jer til bystævnet!

Mange hilsner og på gensyn,

Solrød Landsbylaug
v/Oldermand Kirsten Rathmann

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.