Til Solrød kommune.

Jeg skriver ang. anlægget omkring rundkørslen Cementvej-Gl. Køge landevej, som flere af beboerne i vores grundejerforening, er blevet generet af. Når man kommer kørende fra motorvejs afkørsel 30, og skal igennem rundkørslen, mod Gl. Køge landevej, bliver man mødt af en høj kantsten, efter passage af fodgængerovergangen.

Denne kantsten er meget skarp, stikker ud i selve vejbanen, og er tilmed placeret en smule mod venstre

Desuden er højden på den skarpe kantsten 10 cm,  hvilket gør at den ødelægger fælge, hvis man kommer for tæt på, hvilket man nærmest er presset til, da en normal indkørsel i en rundkørsel er en smule mod højre. Yderligere er der 2 mtr. fra den inderste rundkørsel, sat endnu en ring af skarp kantsten, hele vejen rundt om rundkørslen, som presser bilister til at dreje mod højre, og dermed ramme denne kantsten.

Ser man på farlige kantstene f.eks. i Trylleskovs kvarteret, er disse bemalet med gult, eller som i Gentofte, hvor man for ikke at bilisterne skal ødelægge deres fælge, benytter runde kantsten i højde 2-3 cm, som man kan passere uden at skade sine fælge.

Selv kom jeg igennem rundkørslen første gang efter åbning, på en mørk, regnfuld aften, ser for sent, den nye høje kantsten, kommer forbi med forenden, men rammer med bagenden, da jeg skal undgå, ringen af kantsten, tæt på inder rundkørsel. Hermed ødelægger jeg højre bagerste fælg, som jeg vil forlange erstattet af kommunen.

Kommunen bør straks bringe dette i orden, da det for en motorcykel i mørke, kan være livsfarligt at ramme denne chikane.

Dette vil også blive sendt til Midt og Vestsjællands Politi, så de kan undersøge rundkørslen.

Ser frem til jeres udbedring af dette farlige forhold.

Med venlig hilsen
Carsten Højrup-Petersen

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.