Røveri mod supermarked – Møllemarken, Havdrup – Solrød
Fredag kl. 20.26 anmeldte personalet i Netto, at en knivbevæbnet røver netop havde forladt butikken med et kontant udbytte. Politiet kørte med flere patruljer, herunder hundepatruljer, til området for at lede efter røveren, der var flygtet til fods. Røveren havde ventet i butikken og foregivet at være kunde. Da han skulle betale for nogle varer på kassebåndet, trak han en ca. 30 cm lang kniv og truede den mandlige kassemedarbejder til at udlevere kontanter fra kassen. Røveren blev beskrevet som: A: Mand, 25-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Fuldskæg, Talte: Dansk, Iført: Sort, tyk jakke, sort hue, Bevæbning: Kniv – ca. 30 cm.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket røveren enten i/ved butikken eller på hans flugt væk fra supermarkedet. Kontakt politiet på tlf. 114.


Røveri mod supermarked – Jerismosevej, Greve
Fredag kl. 21.10 anmeldte personalet i Netto, at en knivbevæbnet røver netop havde forladt butikken med et kontant udbytte. Flere patruljer, herunder en hundepatrulje, ledte efter røveren, der flygtede til fods i ukendt retning. Røveren havde lagt nogle varer på kassebåndet, og da han skulle til at betale, trak han en ca. 30 cm lang kniv frem og truede sig til et kontant beløb fra kassen. Med det kontante udbytte i lommen stak røveren af til fods og forsvandt i ukendt retning. Røveren blev beskrevet som: A: Mand, 25-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: A havde skæg., Iført: A var iført mørkegrøn/sort dynejakke samt en grøn hættetrøje med logo foran. A bar blå cowboybukser og sandaler. A var desuden iført kasket og handsker, Bevæbning: kniv.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket røveren i/ved butikken eller på flugtruten. Kontakt politiet på tlf. 114.


Røveri mod person – Stationsholmen – Greve
Lørdag kl. 23.06 anmeldte en 14-årig dreng fra Greve, at han var blevet frarøvet 4000 kr. af to andre mænd/drenge. Den 14-årige hvade været i selskab med nogle venner, da to unge mænd/drenge kom hen til ham og påstod, at han skyldte dem 4000 kr. Da den 14-årige ikke selv ville udlevere pengene, ruskede og skubbede de til ham, hvorefter de selv tog pengene og løb fra stedet. Han beskrev de to som:

A, mand, 16-17 år, 175-180 cm. almindelig af bygning, iført en blå hættetrøje af mærket ”Peak Performance”

B, mand, 16-17 år, 175-180 cm. almindelig af bygning, iført en mørk jakke af mærket ”Peak Performance” og sort tøj.

Den 14-årige mente, at de to kunne have overhørt, at han og vennerne havde talt om, at han havde en del penge på sig.


Brand i bil – Silovej – Karlslunde

Natten til søndag kl. 01.21 indløb en anmeldelse om en brand i en bil på stedet. Bilen af mærket VW Passat udbrændte totalt. Bilen var uden nummerplader og stelnr. og branden var påsat. Politiet skal nu forsøge at finde frem til ejeren og afhøre ham/hende om sagen.

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.