Tirsdag kl. 10.50 anmeldte en beboer på vejen, at nogle udlændinge var i færd med at rense et tegltag hos en genbo, og at de brugte vand til arbejdet fra en anden adresse på vejen. Politiet kørte til stedet og traf to mænd på 21 og 32 år fra England samt en 25-årig mand fra Irland. De var i færd med at rense tegltaget ifølge aftale med pågældende husejer, og de havde tilladelse til at bruge vand til arbejdet fra en genbo. Politiet tilkaldte Arbejdstilsynet til at undersøge, om forholdene i forbindelse med arbejdets udførelse var forsvarlige. Politiet tilkaldte tillige SKAT, der oplyste udlændingene om, at de kun måtte arbejde i Danmark, såfremt de var registreret hos SKAT. SKAT talte endvidere med husejeren, der skulle sikre sig, at aftaler kun blev indgået med personer/firmaer, der var registreret på korrekt vis i Danmark. Politiet afventer nu en eventuel anmeldelse fra de to myndigheder, når de har vurderet, om der er grundlag for en politisag mod nogen i anledning af entreprisen på stedet.

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.