Onsdag aften kl. 21.55 anmeldte personalet fra Netto, at to personer netop havde røvet supermarkedet og forladt stedet igen. Politiet kørte til området for at lede efter røverne, der kom ind i supermarkedet og råbte, at der var tale om et røveri. De fik på forlangende udleveret kassebeholdningen, hvorefter de flygtede. Den ene flygtede på en knallert i retning mod Mosede Strandvej, medens den anden røver flygtede til fods mod Jerismosevej. Røverne truede ikke med noget våben og blev beskrevet som: A: Mand, 16-21 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Dansk med accent, Iført: Rød kasket, grå trøje med gult mærke i nakken, gult mærke på højre bryst og rødt mærke på venstre bryst. Sorte bukser, sorte sko og grå/sorte handsker, og B: Mand, 16-21 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Dansk med accent, Iført: tynd sort dunjakke med hætten over hovedet. Sorte bukser, sorte handsker og sorte sko. Politiet fandt ikke hverken røverne eller knallerten i området.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket røverne i området, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.

 

 

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.