Nabohjælp er et formaliseret samarbejde om at forebygge indbrud og øge trygheden i dit nærområde. Der er altid nogen hjemme, og det er nemt, sikkert og gratis. Samarbejdet betyder, at du kan give besked til dine nabohjælpere, når du er bortrejst. Du bestemmer selv, hvilke naboer du vil invitere med i dit netværk og dermed hvem, du giver oplysninger om f.eks. bortrejse/ferie i længere perioder. Desuden giver samarbejdet dig mulighed for dels at få, dels at give andre information om noget mistænkeligt i dit nærområde.

7727 husstande med i alt 8056 brugere i Midt- og Vestsjællands politikreds har allerede tilmeldt sig Nabohjælp. Har du?

Anmeld mistænkelige forhold hurtigst muligt til politiet på servicenummeret 114. Ser du et igangværende indbrud, skal politiet kontaktes via alarm 112.

Læs mere om Nabohjælp og tilmeld dig på www.nabohjælp.dk.

Få gode råde til sikring af din bolig mod indbrud på www.stopindbrud.dk.

 

Antal husstande tilmeldt Nabohjælp pr. kommune
Kommune Antal tilmeldte Kommune Antal tilmeldte
Greve 823 Holbæk 1034
Roskilde 1703 Kalundborg 674
Solrød 419 Odsherred 372
Lejre 693 Ringsted 501
Køge 1326 Stevns 182
Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.