Onsdag kl. 10.06 fik politiet via alarm 112 en henvendelse fra en opmærksom nabo, at to personer stod ved naboens terrassedør, som de var i gang med at bryde op. Politiet kørte til området med flere patruljer og så to personer flygte til fods tværs gennem hække og over plankeværk. Det lykkedes politiet at anholde en 17-årig mand fra Greve ikke langt fra gerningsstedet, idet han forsøgte at gemme sig i en hæk. Politiet ledte efter den anden gerningsmand, der blev beskrevet som en 16-18-årig mand iført en grå hættetrøje, men fandt ham ikke. Det var ikke lykkedes gerningsmændene at bryde terrassedøren op, og den anholdte blev efter afhøring til sagen løsladt. Politiet vil nu underrette de sociale myndigheder om sagen, ligesom politiet vil forsøge at få identificeret med-gerningsmanden.

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.