Søndag kl. 10.20 modtog politiet anmeldelse om, at en 60-årig kvinde fra Tune havde været udsat for tricktyveri foran Brugsen på Østerbakken i Tune lørdag 060914 ml. kl. 1230-1245. Den 60-årige havde været i gang med at pakke sine varer i sin bil, da en engelsktalende mand kørte op på siden af hende og spurgte om vej til Helsingør. Manden tog et kort frem, men blev siddende i bilen. Den 60-årige viste manden vej via kortet, hvorefter han kørte væk ad Tune Parkvej mod Greve.

Efterfølgende fandt den 60-årige ud af, at hendes Mastercard og Visa Dankort var forsvundet fra bilen. Banken havde oplyst til den 60-årige, at hendes kort var forsøgt misbrugt, hvorfor de havde spærret dem.

Den 60-årige beskriver gerningsmanden som: Mand, Østeuropæisk af udseende, 35-40 år, Kropsbygning: Muskuløs, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Meget nydelig pæn mand. Lidt mørk hudfarve. Talte: Engelsk, Iført: Grå tætsiddende T-shirt, guld solbriller. Kørte i en stålgrå minibil.

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.